Tasteful Sweden

Wrågården

Gårdrestaurant med elg- og bisonpark

Wrågården ligger lige nord for Falköping og har udviklet sig fra et traditionelt landbrug til en ”oplevelsesgård” med et stort udbud af aktiviteter.

Tasteful Sweden

Gården drives i dag af Henrik Alexandersson, der er 5. generation på stedet. I gårdens hyggelige restaurant serveres vellavet mad, fra lettere retter til det store julebord. Wrågården driver også en moderne konferencevirksomhed i inspirerende lokaler. Det, der gør Wrågården helt unik, er dens egen elg- og bisonpark! Der kan I på tæt hold stifte bekendtskab med bl.a. elgparret Karl-Oskar og Kristina! ”Hönshuset” er Wrågårdens pub. Her kan I hygge jer og nyde barens flotte sortiment af øl og whisky fra alverdens hjørner. Wrågården arrangerer øl- og whiskyforedrag med kyndige forelæsere, der giver deltagerne mulighed for at lære meget mere om både øl og whisky. Efter den gode menu og et godt glas vin er det godt at komme ud at røre sig. Der er masser af motion – og sund latter – at hente på gårdens fodboldgolfbane eller ved at udfordre andre gæster i ”meget moderne” femkamp. Disciplinerne er f.eks. øksekast, pusterørs-kamp, kapgang på stylter og meget mere…

wrågården tilbyder:

* RESTAURANT OG PUB * ELG- OG BISONPARK * Fodboldgolfbane * KONFERENCEMULIGHEDER

VELEGNET TIL: GRUPPER MED 20-180 PERSONER (RESERVERES PÅ FORHÅND)

YDERLIGERE INFORMATION OM BL.A. ÅBNINGSTIDER, BESTILLING M.V.: www.wragarden.com

© Tasteful Sweden. Tasteful Sweden er et samarbejdsprojekt mellem Enoteca Gärdstorp,
Kurorten Mösseberg, Löfwings Ateljé & konstcafé, VinContoret i Tidaholm, Wrågården og Åsle tå.